I dag er VM for schæferhunde i Randers begyndt.

I løbet af de kommende dage kan publikum opleve benhård konkurrence mellem hundene. De dyster i IPO og agility, som er to forskellige discipliner for konkurrencehunde. Agility er en sport med en række forhindringer, som hunden skal klare, mens IPO er en brugsprøve, der består af tre dele – lydighed, spor og forsvarsarbejde.

Flere af hundeførerne og deres hunde har rejst over 8.000 kilometer for at deltage i konkurrencen. Blandt deltagerne er sydkoreanere, brasilianere og canadiere.