Østjyllands Politi modtog i går kl. 18.31 en anmeldelse om, at en gruppe unge mennesker spillede meget høj musik på Jens Otto Krags Plads i Randers.

Anmelderen oplyste, at det havde stået på gennem længere tid, og at de unge tilsyneladende var helt ligeglade. Politiet modtog flere lignende anmeldelser, og der blev sendt en patrulje til stedet, der kunne konstatere, at der ikke længere blev spillet musik. Betjentene tog en snak med de unge mennesker, der fik besked på at dæmpe sig, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.