Nu nærmere efterårsferien sig med hastige skridt og børnene holder velfortjent fri for skole, det betyder også at BørneKultur Ugen er klar med masser af aktiviteter

 

Gem pungen væk og kom og vær med til at åbne den 21. BørneKultur Ugen, der er total gratis adgang for alle på Værket, lørdag 13. oktober kl. 13.00.

Formand for Sundhed, kultur og omsorg, Louise Høeg åbner den 21. BørneKultur Uge og talen tolkes til italiensk, så alle kan forstå den.

Randers Balletskole optræder med scener fra balletten “Alice in Wonderland”. De medvirkende dansere er børn og unge i alderen 8 til 20 år. Koreograf og iscenesætter: Vivi Christensen

Med til åbningen er også HipSomHap. Hiphop er en af de største musikgenrer i verden. Alligevel er der aldrig blevet lavet rap-musik til børn i Danmark. Før nu… Den står nemlig på svedige beats og seje rim, når Anna Spejlæg og Johnny Ligeglad fortæller sjove historier om at fyre den af og gøre det, man har lyst til – også når de voksne ikke synes det er verdens bedste ide. HipSomHap taler, rapper og synger med børnene, ikke bare til dem.

 

Efterårsferien nærmer sig med hastige skridt

Igen i år er der masser af festlige, interessant og udfordrende aktiviteter i efterårsferien.

I efterårsferien lægges der nemlig op til at børn bruger hænderne, hovedet, ørerne, stemmen, hjernen, øjnene og fødderne.

Kulturelt Samvirke koordinerer og arrangerer en masse aktiviteter for børn i efterårsferien.

12.000 programmer er på vej ud til alle kommunens skolebørn og til institutionerne og programmet sendes ud digitalt til alle skolebørn.

Programmet er tilrettelagt, så der både er aktiviteter til børn, af børn og med børn dvs. børnene er såvel tilskuer, aktører og tilrettelæggere.

Forældre og andre voksne opfordres til at hjælpe børnene med at få tilrettelagt en oplevelsesrig uge. Børnene er altid velkommende til at tage forældre, bedsteforældre, søskende og venner med til de mange aktiviteter.

Det kan være børnene har lyst til forsøg sig som lystfisker og måske få en go sild på krogen, eller få en på sylten i stunt workshoppen. De kan prøve sig af som rytter eller måske nøjes med at klappe en sød hest. Der kan handles eller byttes legetøj. Der kan danses eller de kan prøve at svinge penslen som kunstmaler.

Børn kan tage deres bamse med til et brag af et hyggelig bamsebal, eller er man mere til det seje, er der Helte dag eller piger kan øve sig i at stritte med lillefingeren til te-selskab for prinsesser.

Børn kan få masser af frisk luft og lave bål eller de kan træde op på de skrå brædder og være med til at lave en eventyrlig teaterforestilling eller – eller – eller mulighederne er mange, se det hele i programmet! Udover aktiviteterne i Randers er der ’Børnekultur på tur’ hvor Tånum, Ålum, Øster Tørslev og Gassum får besøg af en masse forskellige aktiviteter. Der er anderledes og fordybende aktiviteter en hel dag i forsamlingshuse og idrætshaller. Programmet kan ses på bornekulturugen.dk.

På Fritidscentret eller Børnebiblioteket kan man få programmet i hånden og bladre. Næsten alle aktiviteter er gratis. Så alle kan være med, det skal være lysten der driver og ikke pengepungen.

 

BørneKultur Ugen har fået økonomisk hjælp fra Sundhed, kultur og omsorg, Randers kommune, Radio ABC, Nordisk Film Biografer, FOA, BUPL Østjylland og Dans Metal.