Det hele starter med en idé, som bliver til længsel…

Så tænker man, hvad kan man gøre ved den længsel, for at det bliver til virkelighed. Alt imens man venter på svaret, er tanken tænkt til ende og det er pludselig tid til at føre idéen ud i virkeligheden.

Når man får en idé, handler det egentlig bare om at kunne styre egen tid. Det erfarede Thomas selv som barn, da han var ordblind. En ordblindhed, der gjorde, at der opstod mange fejl og misfortolkninger. Midt i frustrationen over ikke at kunne er mange af Blachmans idéer blevet til. For som han siger “At idéer er en luksus, en indefra  kommende gave”. Ifølge eget udsagt kom mange af Blachmans idéer, når han skulle urinere, når hele kroppen sitrer. Da flyver tankerne rundt og en idé kommer til ham. Selv i drømmene bliver idéerne til, bl.a. en børnestol som kommer i handlen om lidt. En idé der bliver til og bliver til en tvangstanke og så kører det i ring, som han siger.

 

En af Blachmans mange erindringer…

Under en gåtur på Fredensborg Alle, kommer en gammel dame pludselig bagfra og giver ham et let puf i ryggen og siger “ret ryggen Blachman”, det gir stof til eftertanke og styrker selvtilliden. En selvtillid som han også har givet videre til elever. For som han siger “Hvis du ikke fatter det, så ring til mig mellem 12 – 12:30 på hverdage” og det har mange benyttet sig af.

Et ordsprog siger “Tænk, før du taler” – Men Thomas gør det omvendt, så direkte og ligefrem han er, og så må han se hvad der sker. Han ytrer, at han tænker på den forkerte måde, for meget over tingene, og det giver en noget at tænke på.

“Vi har hver især et kæmpe ansvar og få sagt det vi mener. For der er sku ik andre der gør det”, siger han.

 

Foredragets spørgsmål var stillet at publikum selv, før aftenens start

Vi kommer ikke uden om, at han har været X–factor dommer mange gange. Derfor kunne det ikke undgås onsdag aften, at snakken faldt på det. Om han ville være blevet som dommer, hvis det stadig havde været DR1, der havde haft udsendelsen, og om hans børn ser det. Han var ikke helt afvisende ved tanken om endnu en dommertjans, for som han sagde. “Hvem fanden sku ellers gøre det, hvem ville gøre det”. Og X-factor er vel ikke det samme uden den filosofiske og direkte herre på pinden.

Om børnene ser det, – “ja i hvert fald datteren, da hun jo så kan møde fx. Cityboys som den første, før alle andre. Sønnike er mere fodboldtosset end X-factor freak. Først interesserede han sig for fodbold, så blev det holdene og deres landeflag. Bag flaget kommer geografien og en bagvedliggende historie. En historie der går hen og bliver politisk. Alt dette har gjort, at han er bedre end de bedste”.

Det er ik kun fascinationen af egen avl, der gør Blachman til den, han er idag. Andres børn og unge mennesker fascinerer ham. Tag bare de unge mennesker med ADHD og andre diagnoser. For som han siger “Vi skal ta´ godt imod dem, det er dem vi skal leve af” og fortsætter “Der er dem, hvor hjernen sidder omvendt og dem der tænker anderledes. Dem, der er nytænkende og nyskabende”. Det eneste det hele drejer sig om, er ens børn. Hvordan de får deres opvækst, hvordan de bliver opdraget og hvordan vi gir dem videre til livet udenfor de trygge rammer.

 

Om naboer

Trygge rammer, som mange tror de lever i, hvor man har det godt med hinanden og kommer hinanden ved. Men det er langt fra tilfældet. For som han siger, bl.a om det at bo i lejlighed. Det sammenligner han med et stort gravsted, hvor dørene til lejlighederne er kistelåg. Man er naboer nærmest hele livet, hvor man mener, man har et godt naboskab og kommer hinanden ved. – Men virkeligheden er en anden. Man bor der i en menneskealder og i den tid har man faktisk ikke haft en nabo indenfor ens dør. Man bor så tæt på hinanden og alligevel kan man være så fuldstændig fjerne.

Fjerne kan vi allesammen være og nogen gange vil man bare slappe af og være sig selv nærmest. “Men prøv du lige at undgå din egen søns/datters fødselsdag, bare fordi du vil være dig selv”, sikke et ramaskrig det kan gi´.

Blachmans liv og trygge rammer er også blevet sprængt af flere skilsmisser. Men han har formået at beholde god kontakt og kemi med sine eks´er. “Livet byder på op og nedture at forskellig karakter og er ikke altid en dans på roser. Kriser smadrer vandene”, som han siger.

 

Blachmans mening om mænds tøjstil

Sagt af manden selv, hvor tøjet bestemt ikke sidder forkert. De kakigrønne bukser sidder knivskarpe og har det rigtige snit. Skoene er nøje udvalgt og den karrygule jakke sidder lige i skabet. Han mener, at mænd ikke klæder sig særlig efterstræbelsesværdigt. Derimod mener han, at lillemor har haft en for stor indflydelse på det eller at det er noget de har valgt i børneafdelingen.

Et spørgsmål gik på, hvis han skulle beskæftige sig med noget andet, hvad skulle det så være? En af de ting der optager lige i øjeblikket er, at Blachman har designet en børnestol, som bliver lanceret i Illum om en måneds tid. Den 55 årige filosof vil gerne fremadrettet være mindre formidler og mere skabende.

Han beskriver sig  selv som idioten, med geniet på skulderen. Idioten som er forvirrende i sin væremåde og fagter løs med arme og ben. Geniet på skulderen, betragter fra afstand idiotens bevægelser. “Midt i virvaret, ser geniet pludselig meningen med det hele og griber idéen og tar dermed æren for det”. Som han sammenligner. “Livet er langt og døden er kort”.

 

Så det alle snakker om i tiden: Kim Larsen

Hvad mener Blachman om påvirkningen fra hans død og musikken i fremtiden. “Larsen var et positivt og dannet menneske. En nedtonet spillemand, som han selv udtrykte det. I alt hvad Larsen fortog sig, var der et spark i røven i alt, hvad han lavede”. Blachman siger, at Kim Larsen er den musiker i Danmark, der vil blive husket allerlængst. Også om 500 år synger man stadig hans sange, mener han.

Om en evt. deltagelse i Vild med Dans, siger Blachman “Jeg har jo en krop, men har jo ikke været i kontakt med den siden gymnastiktimerne. Så det kommer så ikke til at ske. Men hvis alt andet glipper, så kan det da godt ske”, kommer det fra en ikke helt overbevist Thomas.

 

Bag Blachmans filosofiske hjerne, ligger der kloge ord. Ord og synsvinkler om det virkelige liv, som måske fik alle aftenens gæster til at tænke en ekstra gang over deres eget ve og vel. Et fremtidigt motto kunne være “Tal ikke som andre, tal dit eget sprog”.

 

Janni Hoppe var forbi Fritidscentret for dinavis.dk