For de ældste elever på Rismølleskolen blev årets Motionsdag en ny oplevelse.

Efter et oplæg fra Randers kommune gik motionsdagen hånd i hånd med fremtidens klimatilpasning i Randers.

Motionen blev nemlig sat i et naturfagligt perspektiv og gjorde eleverne klogere på klimatilpasning.

Samtidig fik eleverne mulighed for at arbejde med nye ideer til byudvikling.

“Det er utrolig vigtigt med initiativer, hvor vi kan få de unge i tale,” siger projektleder Mia Rix fra Klimabåndet i Randers Kommune.