Vorup-drenge har succes i U 13-rækken

 

 

På Ulvehøj løber en flok U13-drenge rundt og træner. Der bliver gået til sagen, og indsatsen har givet resultater.

Således har alle drengene, der er inddelt på to 8-mandshold, stor succes i JBU-turneringerne.

U-13-gruppen består af 23 spillere, fire trænere og en gruppeleder og træner hver mandag og onsdag på Ulvehøj.

Mange af drengene har spillet sammen siden 5-års alderen, men der er løbende kommet flere spillere til,” siger den ene af trænerne Jacob Nielsen (ikke at forveksle med den tidligere Vorup FB-fodboldformand, tidl. Randers FC- og nuværende AGF-direktør).

Jacob har en forklaring på succes’en på Ulvehøj.

”Spillerene tiltrækkes af det gode kammeratskab og af den fodboldiver, der driver alle drengene og trænerne. Spillerne er på forskellige niveauer fodboldmæssigt, men her er plads til alle,” siger Jacob,”

Når der spilles kampe, er drengene inddelt i to 8-mands hold, så de møder modstandere på samme niveau som dem selv.

Efter sommerferien i år var det ene hold tilmeldt Liga 2-rækken, mens det andet hold var tilmeldt i Liga 4.

Liga 2-holdet vandt samtlige kampe, rykkede op og spiller nu i Liga 1B.. ”Det er den næsthøjest rangerede række i årgangen, så det er noget af en bedrift,” siger Jacob, der også kan glæde sig over glimrende resultater af andetholdet, der ligger i toppen af Liga 4-række, så der er måske endnu en oprykning på vej.

Jacob og træner-og lederkolleger er glade for de mange hårdtarbejdende drenge.

”Men der er plads til flere. Og plads til alle. Og alle er velkomne til at komme og prøve at træne med….”