På lørdag 27. oktober byder Randers Regnskov indenfor til den årlige halloween tradition. Regnskoven vil være pyntet med store flotte lysende græskar, som byder velkommen ved indgangen

 

Forhallen i Randers Regnskov er omdannet til et sandt rædselskabinet med kæmpeedderkopper, spindelvæv, hekse, spøgelser og alle de ansatte er blevet til zombier.

Lørdag 27. oktober holder regnskoven åbent fra kl. 10.00 – 21.00, og tilbyder gratis entre til alle gæster, der er udklædte.

“Vi håber på, at der igen i år kommer mange mennesker og støtter op om vores halloweenarrangement. Vi forventer, at der kommer lige så mange fantastiske flotte bud på uhyggelige udklædninger, som der plejer denne aften. Vi har jo en fed præmie på højkant for bedste udklædning som udtrækkes kl. 20.00 i forhallen. Gevinsten er en guidet rundvisning i Randers Regnskov for op til seks personer”, siger salg og marketingchef Morten Mikkelsen
Der er naturligvis åbent hele dagen, så man kan se den pyntede regnskov fra morgenstunden, men det er først fra kl. 17, at Halloween stemningen for alvor begynder at brede sig, når lyset i kuplerne slukkes, og alle jungleheksene slippes løs.

Kl. 20.00 kåres den bedst udklædte gæst i forhallen.