Der blev spillet høj musik på Ymersvej i Randers i nat.

Politiet blev tilkaldt og forsøgte flere gange at få lejlighedens 62-årige beboer til at åbne døren ved at banke på, hver gang der var et ophold i musikken.

Det lykkedes dog ikke, og til sidst blev en låsesmed tilkaldt.

I samme øjeblik låsesmeden begyndte at arbejde med låsen, åbnede manden døren. Han blev herefter præsenteret for en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.