Grødeskæringen i Gudenå har ofte været til debat.

Og nu er sagen aktuel igen i forbindelse med, at Randers-, Viborg-, Favrskov- og Silkeborg kommuner samarbejder om at udarbejde et nyt regulativ for åen.

På det netop afholdte møde skulle Miljø- og teknikudvalget tage stilling til, om det nye regulativ skal indeholde to årlige ordinære grødeskæringer, eller om den nuværende årlige grødeskæring skal fastholdes.

Udvalget indstiller, at forvaltningen skal arbejde videre med en ordinær grødeskæring. Men der var ikke enighed. Tre politikere gik ind for to.