Kl. 22.42 i aftes fik politiet en anmeldelse fra Barrys Pub i Randers, der netop havde været udsat for hærværk. To mænd havde opført sig meget aggressivt inde på pubben, hvor de havde generet de andre gæster. Den ene mand havde herefter forladt stedet og var gået udenfor, hvor han havde taget en stol og kastet mod indgangsdøren, så to ruder blev knust, hvorefter han forlod stedet. Kort efter forlod den anden mand også stedet. Politiet har en formodning om, hvem den ene af gerningsmændene er.