I går kl. 10.30 var en 69-årig kvinde inde at handle i Meny på Bøsbrovej i Randers SV, da hun blev kontaktet af en mand, der talte gebrokkent engelsk. Manden bad om kvindes hjælp til at vurdere sukkerindholdet i en pakke Oreo-kiks og gav derfor kvinden en Oreo i hånden. Da kvinden senere skulle betale for sine varer, opdagede hun, at hendes pung var forsvundet fra den taske, hun havde haft i sin indkøbsvogn med et indkøbsnet henover. Kvinden mente, at hun efterfølgende så manden stå sammen med tre unge mennesker, og at de kørte væk i en rød bil.

Manden der kontaktede kvinden i butikken beskrives som:

  • Østeuropæisk af udseende
  • 60-70 år
  • 165-170 cm høj
  • Kraftig af kropsbygning
  • Gråt hår
  • Bar briller og var usoigneret og langskægget
  • Var iført blå dynejakke og grå trøje

Østjyllands Politi opfordrer til, at man altid har sin taske på sig i stedet for i indkøbsvognen. Tasken skal gerne have en lyslås, som gør det sværere for tyvene at komme ned i den og stjæle en pung.