Politiet anbefaler, at man tager sig i agt for både spritkørsel og pirattaxaer i aften på den såkaldte J-dag.

En sjov aften i byen kan nemling ende som en rigtig træls nat, hvis man ikke har taget sine forholdsregler, inden man kaster sig over julebryggen, når den bliver frigivet i aften på den såkaldte J-dag.

Har man tænkt sig om på forhånd og lavet planer for, hvordan man kommer hjem i seng i god ro og orden, så kan man roligt tage i byen, siger Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

“Vi vil gerne på det kraftigste advare imod, at man hopper ind bagi en privat bil med nogle mennesker, man ikke kender. En aften som i aften ved vi, at der kan være pirattaxaer på gaderne, der forsøger at udnytte, at folk er fulde og trætte, og vi ved desværre også alt for godt, hvad det kan føre med sig,” siger politiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen.