En 31-årig mand blev i går kl. 20.12 anholdt i sin lejlighed i Randers NV, da han fik uventet besøg af Østjyllands Politis specialpatrulje.

Det skriver politiet i døgnrapporten.

Patruljen havde fået et tip om, at der blev solgt narko fra lejligheden, og da de kom på besøg, erkendte manden straks, at han havde noget amfetamin liggende i fryseren. Det var til eget brug, forklarede han.

Politiet fandt dog også flere salgsposer og et større kontantbeløb i lejligheden, og derfor blev den 31-årige anholdt og sigtet for at besidde narko med henblik på at sælge det.