Borgerne i 15 danske kommuner, heriblandt Randers, Norddjurs og Syddjurs kan se frem til snart at få adgang til gratis offentlig wifi.

Det skyldes, at kommunerne er blevet udvalgt i et EU-initiativ, der efter planen skal sikre, at der i 2020 er gratis offentlig wifi til borgere og turister i tusindvis af europæiske byer, skriver Computerworld.

Det nye wifi-netværk betyder at borgere og besøgende får adgang til gratis wi-fi på offentlige steder som eksempelvis parker, pladser, offentlige bygninger, biblioteker og sundhedsfaciliter.

I alt har 13.000 europæiske byer ansøgt om at være med i initiativet, og ud af dem har 2.800 fået et anbefalet tilskud på 15.000 euro fra EU til at opføre de trådløse netværk.