Et projekt med ca. 243 boliger er på vej i Randers-bydelen Vorup.

Boligerne skal efter planen opføres på et 25.000 m² stort område ved Møllestensgrunden.

Området omfatter et tidligere erhvervsområde, hvor størstedelen fremstår forsømt med tomme nedslidte erhvervsbygninger og et bevokset ubebygget areal.

Projektet med byggeri i 2, 3 og 4 etager kan kun gennemføres, hvis der vedtages en ny lokalplan og evt. tillæg til kommuneplanen.

Sagen behandles politisk senere på ugen.