Death Cafe er et verdensomspændende koncept hvor man helt uformelt kan mødes og bryde tabuet om døden. I Randers finder første møde sted onsdag 19. december kl. 19.30

 

Året er ved at gå på hæld – alle kender til årets gang og forandringer; vi ved hvordan naturen spirer, blomster for senere at visne og dø; fuldstændig parallelt med vores levede liv – det taler vi bare ikke så meget om.

” Jeg synes, vi skal begynde at tale om, hvordan vores levede liv påvirkes af vores lyst til eller manglende lyst til at vide af, at vi skal dø”, siger initiativtager ergo- og psykoterapeut Birgitte Sørensen.

“Sidste år blev min far syg; og jeg fandt ud af, at mit behov for at tale om / forholde mig til døden er helt anderledes end min fars behov; jeg ledte på nettet efter tips og vejledning og stødte pludselig på navnet: ’Death Cafe’. Det fangede min opmærksomhed – ikke bare for et øjeblik”, fortæller hun.

Historien er, at franskmanden Bernard Crettaz i 2004 fik en ide / vision om at lette vores forhold til døden. Ikke via snak og støtte i terapigrupper, men ved at skabe er ramme for almindelige folk på gaden (cafeen) til at tale naturligt sammen om døden.                                                            Udgangspunktet var hans oplevelse af, ”…at de vigtigste ting altid bliver sagt på en bistro/ cafe”. Derved havde han rammen for den snak, han ønskede sig: Vi spiser og drikker sammen og giver plads til at tale om livets dybde. ’Cafe Mortel’ var født.                                                                                                                           Senere bliver Jon Underwood englænderen, der tager konceptet til sig – nu som ’Death Cafe’, der i dag finder sted over hele verden; også i Danmark har der været afholdt døds cafeer.

“Nu er tiden kommet til, at vi i Randers får mulighed for at mødes over kaffe/te og en dejlig kage til en snak om, hvad vi hver især tænker, håber, frygter eller bliver nysgerrig på i forhold til døden. Det er ikke vejledning i at søge døden eller sorgterapi – men et trygt rum til at udtrykke egne tanker og lytte til andres over en kop kaffe”, siger Birgitte Sørensen.

Arrangementet finder sted onsdag 19. december kl 19.30-21.00 i Frivilligværket.

Alle er velkomne – med en aldersgrænse på 18 år.

Man kan søge yderligere information på: www.deathcafe.com