Norddjurs Kommune har droppet planerne om at nedlægge en eller begge færger, som er samlet under Randers Fjords Færgefart i samarbejde med Randers Kommune.

Nu skal de to kommuners Miljø- og teknikudvalg i stedet mødes i foråret og diskutere andre løsningsmuligheder i forhold til at spare penge, fortæller formand for Miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune, Frank Nørgaard:

– Der har jo tidligere været noget klar i forhold til, at man simpelthen laver en selvbillettering – ligesom når man kører over Storebæltsbroen. Det er noget, der stadigvæk er i spil, og jeg er sikker på, at i forhold til sidst, man diskuterede det, er teknologien blevet billigere, siger han.