I foråret mistede Randers FC sin A-licens.

Det betyder, at klubbens ungdomshold ikke længere er sikret en plads i de bedste rækker.

Alligevel går det dog fremad med talentudviklingen i Kronjylland, skriver TV2 Østjylland.

Randers FC har stor succes med at få talenter igennem systemet og op på førsteholdet.

– Jeg synes aldrig, det er gået bedre, siger talentchef, Peter Elstrup.

Udviklingen af talenter er vigtig for både økonomi og klubånd i Randers FC.