For godt en uge siden måtte Randers HK sige farvel til Nina Müller, som ønskede at komme ud af sin kontrakt.

Og klubben har nu fundet en erstatning. Det bliver et velkommen tilbage til Rikke Thorngaard, som i sidste sæson var at finde i Randers HK.

”Det var naturligt for os at tage kontakt til Rikke for at få hende ind i truppen. Hun har trænet med os hele sæsonen og kender vores spil. Samtidig kender hun klubben, trænere og ledere i og omkring klubben,” siger Niels Agesen, som er træner i Randers HK, i en pressemeddelelse.