Januar kan for mange danskere være et økonomisk træk i håndbremsen efter julens fest og gavmildhed. Men over 50.000 pensionister hos PensionDanmark vil i stedet opleve, at deres pensionsudbetalinger fremadrettet stiger med mellem 5-25 procent. 1.102 af dem bor i Randers.

”Vi justerer, så de fleste pensionister hos PensionDanmark fra januar vil få mærkbart højere udbetalinger fra den livsvarige pension,” siger Torben Möger Pedersen, der er adm. direktør i PensionDanmark, i en pressemeddelelse.