En 41-årig mand blev i går formiddag opdaget på fersk gerning, da han forsøgte at stjæle en sæk pantflasker fra et skur på Æblevej i Randers.

De to beboere i huset havde tidligere konstateret, at der var forsvundet flasker og andre ting fra skuret, og da de hørte nogen pusle i haven, reagerede de hurtigt og skyndte sig ud i haven. Her traf de den 41-årige mand, der var på vej væk med en sæk tomme flasker.

De fik ham tilbageholdt til politiet nåede frem.