Østjyllands Politi var tirsdag formiddag på besøg på en massageklinik i Randers, som viste sig at tilbyde seksuelle ydelser til kunder. To thailandske kvinder på 25 og 36 år blev anholdt, da de opholder sig ulovligt i Danmark.

En tredje kvinde på 50 år, der er ejer af stedet, blev sigtet for rufferi, skriver politiet i døgnrapporten.

Under en ransagning af hendes hjem, fandt politiet desuden noget amfetamin og et større kontantbeløb.

Hun blev derfor sigtet for besiddelse af narko, og pengene blev beslaglagt, da det formodes, at de stammer fra rufferi-virksomhed.