Den 45-årige kvinde, som er tiltalt for at have dræbt sin far ved at sætte ild til hans hus i Houlbjerg den 30. marts sidste år, hadede sit barndomshjem og sine forældre.

Det fremgik, da hun i går afgav forklaring i Retten i Randers.

Her erkendte hun også, at det var hende, som brød ind i huset den nat og satte ild til en brandbar væske, som hun hældte ud over en sofa i den stue, hvor faren sov, hvorefter hun forlod stedet.

Den 45-årige kvinde erkender skyldsspørgsmålet, skriver Midtjyllands Avis.