50-årige Malte Larsen fra Randers vender tilbage som medlem af Folketinget.

I morgen overtager han pladsen i den socialdemokratiske gruppe efter Maja Panduro, der er gået på barselsorlov.

Ved det seneste valg til Folketinget var Malte Larsen på nippet til at blive valgt direkte ind. Han endte med at få pladsen som førstesuppleant i Østjylland, og han har siden vikarieret på Christiansborg i flere omgange – sammenlagt næsten to år.