Østjyllands Politi efterlyser den 67-årige Peder Madsen Høgh, der er forsvundet fra sit hjem i Randers midtby.

Peder Madsen Høgh er formentlig sidst set tirsdag aften den 15. januar i sit hjem på Niels Ebbesens Gade i Randers C, og politiet har siden torsdag aften ledt efter ham flere steder i Randers-området, men foreløbigt uden held.

Peder Madsen Høgh beskrives som:

– 67 år
– 175-180 cm høj
– Spinkel, nærmest ranglet af bygning
– Har gråt, mellemlangt hår (mere gråt og lidt længere end på billedet af ham)
– Bærer briller
– Han er muligvis iført en hvid dunjakke
– Han har en speciel, nærmest småløbende gang

Har du oplysninger om, hvor Peder Madsen Høgh kan befinde sig, eller ser du ham, så kontakt Østjyllands Politi på telefon 114.