En 27-årig mand fremstilles i dag i Retten i Randers .

Han sigtes for salg af narko, efter han blev anholdt torsdag aften i sin lejlighed i Randers.

I lejligheden fandt politiet en større mængde kokain, som han sigtes for at ville sælge.

Da anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre, ønsker Østjyllands Politi p.t. ikke at oplyse yderligere i sagen.