I efteråret lancerede det midt- og nordjyske energiselskab Eniig en fiberbredbåndspulje på 150 mio. kr., og nu er det første projekt en realitet.

Takket være puljen og den lokale ildsjæl Tage Sørensen kan 61 adresser i Svejstrup, Klørup og Bjerregrav nu se frem til at få en fremtidssikret fiberbredbåndsforbindelse.

Det skriver Eniig i en pressemeddelelse.

Etableringen er allerede i gang, og Tage Sørensen og resten af området kan se frem til en hurtigere og mere stabil internetforbindelse i starten af foråret.