En ny nedskrevet indsats mod radikalisering og social kontrol skal klæde kommunens folk på til at klare de udfordringer, der måtte komme

 

Selvom der kun har været et par sager, kan der komme flere i fremtiden. Og med en nedskrevet manual er kommunens ansatte klædt på til at håndtere radikalisering af enhver art og social negativ kontrol som man ser i æresrelaterede situationer.

Det er en linje, der er lagt fra regeringen side, som Randers nu følger op på. Der skal være retningslinjer hvorfra Randers kan imødekomme de radikaliseringen vi ser i samfundet. Det kan være alt lige fra radikale højrefløjshandlinger til rekruttering til Islamisk Stat.

Negativ social kontrol dækker i mange tilfælde over æresrelaterede konflikter i familier med anden etnisk baggrund end dansk, men kan også foregå i etniske danske familier.

Kommunen har nedsat en styregruppe, hvor Lene Gorm, der er centerleder for Ungecentret i Randers Kommune, er formand:

“Radikalisering kan være en kortere eller længerevarende proces, og er forskelligt fra person til person”, siger hun.

Kommunen har også udarbejdet en hjemmeside hvor bekymrede borgere kan henvende sig – direkte til kommunen eller til forebyggelsessektionen i Østjyllands Politi.

 

Kommune og Politi i samarbejde

Indsatsen skal håndtering bekymringer fra borgere eller medarbejdere. Randers kommunes særlige indsats med antiradikalisering og negativ social kontrol varetages af et tværfagligt mødeforum bestående af afdelingsledere inden for fagområderne social, arbejdsmarked, børn og skole. Mødeforummet har ansvar for at håndtere og fastlægge proceduren i forbindelse med konkrete bekymringer om eller tilfælde af radikalisering og negativ social kontrol samt sikre vidensdeling i Randers kommune om området.

Borger kan henvende sig til kommunen via kommunens hjemmeside eller kan henvende til Østjyllands Politis forebyggelsessektion. Begge steder vil man tage bekymringerne alvorligt, og man bliver ikke yderligere indblandet i sagen.

Hos Østjyllands Politi fortæller Allan Aarslev, der er leder af forebyggelsessektionen, at der indtil i dag har været et par eksempler med radikalisering i Randers, men det er ikke det store problem.

“Men vi tager gerne imod henvendelser fra borgerne, hvis de har en bekymring. Vi tager alle henvendelser alvorlig, for truslen er reel indtil det modsatte er bevist”, siger han.

Den negative sociale kontrol er noget Randers Kommune vil tage sig af.

Men det er tit at man hos politiet har brug for oplysninger i konkrete sager, og det er her kommunen kommer ind over.

“Derfor er det godt vi har fået et infohus, hvor vi kan vende problematikkerne og konkrete henvendelser internt hos kommune og politi”, siger Allan Aarslev.

Hos Østjyllands Politi har man i mange år arbejdet med radikalisering set i lyset af de mange terrorangreb Europa har set de sidste fem år – men også længere tilbage. Og Allan Aarslev er glad for at der nu kommer konkrete arbejdsredskaber i Randers også.

 

På forkant

Og det er set i lyset af den stigende radikalisering at kommunen har ønsket en politik på området.

“Så ved vi, hvordan vi skal handle. Men det er vigtigt at pointerer, at det ikke kun gælder anden etnisk end dansk. Danskere kan også være radikaliserede eller være udsat for negativ social kontrol”, siger formand for styregruppen Lene Gorm.

Negativ social kontrol kan være en familie, hvor forældrene ønsker at diktere hvilke fritidsinteresser børnene skal gå til. Det handler i bund og grund om friheden til selv at vælge, der bliver udfordret. Men man ser det mange gange i forbindelse med æresrelaterede situationer, hvor et familiemedlem har krænket familiens ære, og derfor bliver udsat for kontrol. Det er en stor kompleksibilitet som omhandler hele familier, skolegang og venner, siger Lene Gorm videre.

Negativ social kontrol handler i alt sin enkelthed om handlinger, styringer og sanktioner. Radikalisering kan være mange ting – det kan være ekstrem religiøs overbevisning eller politisk overbevisning. Det kan også være rekruttering til ekstreme bevægelser som islamisk stat.

SSP i Randers Kommune har i mange år lænet sig op af erfaringerne i Aarhus, men nu kommer der altså også en politik i Randers, og det glæder SSP-konsulent Claus Hansen.

“Det er da godt. Vi har hele tiden været obs på problematikken, og der kan jo komme sager af den her art. Så vi får skærpet bevidstheden, og det er positivt”, siger han.

“Og det er ikke spildt arbejde, for det er vigtigt, at vi har et redskab til at gøre noget ved det”.

 

Mange former

Radikalisering har mange ansigter og der kan være mange grunde til at man føler sig kaldet til det.

“Det er jo forskelligt fra person til person, men det kan være karakteristisk at det kan ske pludseligt eventuelt som følge af en ekstrem livsbegivenhed og gennem socialisering. Nogle bliver voldelige og andre situationer handler om terror – det dækker meget bredt”, siger Lene Gorm.

“Hvis man oplever skarp retorik og ekstremisme er det radikalisering. Og så skal man gøre noget ved det. Man kan sige at i almindelighed er det ekstreme idéer mennesker påtager sig”, siger hun.

Nu har kommunen altså fået en politik og et action card til at gøre noget ved problemet, hvis det opstår. Nu kan borgerne få et sted, de kan henvende sig og få råd og vejledning og kommunen er på forkant med problemerne.

Internt i kommunen findes en side på intranettet, hvor de ansatte kan få råd og vejledning til handlinger, hvis de støder på problemet. Endvidere findes der en side for borgere med yderligere informationer om, hvor man skal henvende sig, hvis man har bekymringer. Men man kan altså også kontakte politiet, hvilket vil være bedst, mener Lene Gorm, der har været med til at udfærdige politikken på området.

Byrådet i Randers er netop blevet informeret om den nye politik, og det blev taget til efterretning på sidste møde 14. januar.

Det er nu op til medarbejderne at handle, hvis de støder på problemer.

 

Jævnlige møder

Repræsentanter for de forskellige afdelinger mødes i det de kalder Infohuset – et mødeforum hvor de involverede parter kan drøfte eventuelle bekymringer om radikalisering. Infohuset består af medarbejdere fra Østjyllands Politi og Randers Kommune.

Møderne holdes som såkaldte §115 møder der giver lovhjemmel til at myndighederne, i dette tilfælde Randers Kommune og Østjyllands Politi, kan videregive oplysninger til andre myndigheder, hvis det anses for nødvendig af hensyn til kriminalitetsforbyggende samarbejde.

Kommunens forebyggende indsats varetages desuden af gadeplansmedarbejdere, på skoler, i dagtilbud, på sprogskolen, i SSP og lignende.

Man skal som borger henvende sig, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal handle, hvis man er bekymret for en person i sit nærmiljø, der udviser tegn på radikalisering eller negativ social kontrol.

 

Man kan læse mere som borger på:

https://socialtudsatte.randers.dk/hjaelp-og-stoette/antiradikalisering-og-negativ-social-kontrol/