I aftes fik Østjyllands Politi en melding om, at to grupper mænd var røget i slagsmål på Mariagervej i Randers.

Da betjentene kom til stedet kort efter, var der ikke længere uro, men de fik kontakt til flere mænd i området, der viste tegn på at have været oppe at slås.

Ingen af dem ønskede dog at fortælle politiet noget som helst om, hvad der var foregået.

Det har derfor foreløbigt ikke været muligt at sigte nogen i sagen eller finde ud af, hvad konflikten drejede sig om.