I Randers Kommune får Økonomiudvalget i dag en orientering om de besparelser, som følger efter, at byrådet har besluttet at droppe besparelser på plejehjemmet Aldershvile i Havndal og plejecenteret Dronningborg.

For pengene skal findes et andet sted, og direktionen er derfor klar med alternative besparelser. Konkret foreslås det at nedlægge ni aflastningsboliger.

Herved opnås en besparelse på ca. 1,2 mio. kr.

Den resterende del af den nødvendige besparelse på i alt 2 mio. kr. i 2019 vil blive udmøntet via forslag til ældreboligplanen, der opdateres inden sommerferien.