Politiet slog i går til mod en massageklinik i Randers C, hvor betjentene endte med at anholde to thailandske kvinder på 37 og 50 år, som begge blev sigtet for ulovligt arbejde.

Den 37-årige viste sig tidligere at have været udvist af Danmark med et indrejseforbud. Hun havde taget en ny identitet, men hendes fingeraftryk afslørede, hvem hun var, og at hun havde brudt sit indrejseforbud.

Nu skal Center Mod Menneskehandel vurdere, om kvinderne er handlet.

En 52-årig kvinde, som er ejer af klinikken, blev sigtet for at have ansat medarbejdere, der ikke har arbejdstilladelse i Danmark