En særdeles handlekraftig mand hjalp natten til i dag politiet med at få stoppet en spritbilist, der kørte meget usikkert rundt på vejene ved Randers.

Manden vågnede omkring kl. 3.45 ved noget larm uden for hans hjem i Øster Bjerregrav, og da han kiggede ud af vinduet, så han en meget beruset mand, der vaklende satte sig ind i en bil og kørte fra stedet.

Manden kørte efter og fik guidet politiet til Svejstrup, hvor bilisten var stoppet op og nu var faldet i dyb søvn bag rattet.

Den 18-årige mand i bilen blev anholdt og sigtet for spritkørsel.