Den Ny Multiarena ved Arena Randers bliver forsinket.

Byggeriet ser på nuværende tidspunkt ud til at blive minimum 20 uger forsinket, og ventes først færdig sidst på året.

Byggeriet er projekteret til at stå færdig i august, men forventes nu først taget i brug senest i december 2019.

Det er problemer med tagkonstruktionen, der er skyld i forsinkelsen af byggeriet, hvor den tyske virksomhed Max Bögl varetager totalentreprisen.

Forsinkelsen skyldes primært, at Max Bögl ikke har fremlagt de endelige statiske eftervisninger for tagkonstruktionen, der skal samle den eksisterende Arena Randers med Ny Multiarena under et fælles ”svævende tag”. Det skriver Randers Idrætshaller  i en pressemeddelelse.

En godkendt tagkonstruktion er en forudsætning for, at entreprenøren kan ansøge kommunen om endelige byggetilladelse til den Ny Multiarena.