Børnefattigdommen i Danmark stiger, og kurven er stejl. Fra 2016 til 2017 steg antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, med 12.000. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever i relativ fattigdom i Danmark. Dette indikerer, at der i høj grad er brug for mødrehjælpens omsorg og hjælp til børnefamilier og gravide.
To unge kvinder er gået til lokalpressen, fordi kan ikke leve med at se Mødrehjælpen måske lukker og slukker.
Til vores lokale medier har Natasja Tornbjerg Poulsen og Malene Guldhammer meget rosværdigt stillet sig til rådighed for offentligheden, og fortalt deres personlige og gribende historier, idet håb de kan bidrage til at Mødrehjælpen kan fortsætte sit gode arbejde.

Malene Guldhammers opråb er kort fortalt: ”Huset må simpelthen ikke lukke”. I Huset fik Malene nemlig et netværk, der gjorde hun kom videre med hendes liv.
Natasja Tornbjerg Poulsen supplerer med ordene: ”Huset har haft kæmpe betydning for mig. Uden det havde jeg nok stadigvæk siddet alene hjemme, for jeg har enormt svært ved at finde nye venskaber på egen hånd”. Huset gav Natasja hjælpende hænder til at komme videre i hendes – på daværende tidspunkt – svære liv.
Flot de to unge mødre/kvinder nu råber vagt i gevær, til gavn for andre kvinders liv og fremtid. Det vidner om gode omsorgsgener, og god social forståelse.
Mødrehjælpen er lukningstruet fordi de såkaldte ansvarlige, Venstre-Socialdemokraterne, har besluttet sig for at vedtage et budget, som betyder Mødrehjælpen nu mister kr. 350.000.
Nærmeste fremtid må vise, om Venstre-Socialdemokraterne har læst og forstået de to unge kvinders flotte og gode ord, eller om de fastholder ”kvælningen” af vores lokale Mødrehjælp.
Radikale Venstre takker Natasja og Malene for deres deltagelse og ord i denne vigtige sag. Mødrehjælpen skal hjælpes, da de gør et fantastisk vigtigt socialt og menneskeligt arbejde for mødre der har brug for hjælp til at komme videre i livet – til gavn for både mødrene og deres børn.

Mogens Nyholm
Radikale Venstre
Randers Byråd