Eliteidrætsudøvere fra Randers-skoler og forældre undrer sig

 

Ude på Assentoftskolen går tre unge og talentulde idrætsinteresserede skoleelever, der gerne vil noget med deres idræt.

Laura Vedel Larsen vil gerne blive bedre til at svømme.

Sabina Holck og Mikkel Linnemann Møller vil gerne blive bedre håndboldspillere.

For dem alle tre gælder, at de er aktive i henholdsvis Swim Team Neptun Randers, Vorup FB og Randers HH, og deres klubtrænere ser dem gerne deltage i mere træning med eliteidrætsskolerne.

De tre unge Assentoft-elever vil med opbakning hjemmefra gerne være en del af eliteidrætssatsningen i Randers Kommune og bl.a. deltage i to gange ugentlig morgentræning og også gerne i tværfaglig undervisning omhandlende f. eks. kost og mental træning.

Det kan Laura, Sabina og Mikkel også sagtens komme til, for de er gode til deres idræt.

Og deres skole, Assentoftskolen, er klar til at give de tre velfungerende elever den fornødne frihed til at deltage i timerne på eliteskolen.

 

Berettigede til optagelse

Talentmæssigt er de alle tre klart berettigede til optagelse på enten Nørrevangskolen eller Randers Realskole.

Der er bare lige et enkelt lille problem.

Et problem, der undrer forældrene til de tre i denne sag omtalte unge idrætsudøvere.

For at deltage i kommunens elitesatsning sammen med deltagerne på den kommunale eliteidrætsskole Nørrevangskolen og den private Randers Realskole har Assentoft-trioen p.t to muligheder.

Den ene er at skifte fra Assentoftskolen til Nørrevangskolen.

Den anden er, at Laura, Sabina og Mikkel forlader skolen i Assentoft og flytter til den private eliteidrætsskole Randers Realskole, der i parentes bemærket er landets største privatskole med 1.215 elever. Og her koster det 1.500 kroner om måneden at være elev.

Men hverken Laura, Sabina eller Mikkel – eller deres forældre – vil flytte skole.

 

Og så spiller økonomien også ind

”Ifølge den nye folkeskolereform kan elever i folkeskolen fritages for undervisning for at deltage i elitesport (eller musik) – og det støtter Assentoftskolen op om – og vi betaler skat til kommunen og dermed til elitesatsningen – men alligevel kan vores datter ikke være en del af dette kommunale tilbud, fordi hun og vi forældre ikke ønsker at skifte fra den lokale folkeskole, som vi er rigtig glade for”, siger Lauras mor Line Vang Larsen.

 

 

Transportproblem

En anden problematisk ting kan være transporten fra oplandet til Randers.

”Vi kunne godt klare to gange morgentur til træning i Randers, men vi kan ikke køre vor datter til og fra Randers fem dage om ugen ved et skoleskift,” siger Line Vang Larsen. ”Vi bor et sted i kommunen, hvor den eneste offentlige transport i kilometers afstand er skolebussen til Assentoftskolen”.

”Laura vil rigtig gerne, men må ikke, medmindre hun flytter fra Assentoftskolen. Hun var optaget på Randers Realskole, men ønskede ikke at skifte skole,” siger Line Vang Larsen., der i hele denne sag bakkes op af Sabinas mor Ida Holck og Mikkels far Jacob Linnemann Møller.

”Jeg bliver sur over det. Vi vil ikke tvinges til at skifte skole. Det her må Randers Kommune kunne gøre bedre,” siger Ida Holck, der er spændt på, hvad kommunen fremover vil byde ind med.

Datteren Sabina er netop skiftet til Vorup FB for at komme til at spille på højeste niveau, og det betyder kørsel tre gange om ugen til Ulvehøj.

Ida Holck ser meget hellere, at Assentoftskolen, en af kommunens største folkeskoler, selv hopper på vognen med eliteidrætsklasser.

Og så hænger det for Idas vedkommende ganske naturligt også sammen med, at 12-årige Sabina ikke har lyst til at skifte skole.

Heller ikke Jacob Linnemann Møller giver meget for kravet om skoleskift.

Hans søn, 14-årige Mikkel, spiller i Randers HH, hvor træner Gerhard Lundsteen gerne ser Mikkel tage del i morgentræning.

Mikkel har som Laura og Sabina fra Assentoftskolen fået opbakning og fri til – hvis de ellers fik lov – at kunne deltage i kommunens eliteidrætssatsning med morgentræning og tematimer i Randers.

”Mikkel vil gerne træne om morgenen., og skolen er med på at give ham de nødvendige timer fri, men fra kommunens side kommer så kravet om, at han skal skifte skole, og det ønsker vi ikke,” siger Jacob Linnemann Møller, der føler, hans søn udelukkes.

 

Ikke dedikeret nok

Avisen nåede at forelægge problematikken for nu fhv. elitechef Morten Arvidsson, inden han sagde farvel til Randers Kommune.

Arvidsson kalder forældrenes nej til skoleskift for en søgt undskyldning.

”Hvis barn og forældre er dedikerede nok, så flytter man skole. Andre end dem, du hentyder til i disse artikler, har kunnet klare det transportmæssige. I disse tilfælde er de implicerede ikke dedikerede nok,” lød det fra Arvidsson.

Nu vil lokale politikere – bl.a. den socialdemokratiske formand for skole- og uddannelsesudvalget Steen Bundgaard se på sagen. Han er (læs andetsteds) fortaler for, at elever fra mindre skoler i kommunen kan få adgang til morgentræningen – og vel at mærke uden at skulle skifte skole.

Omvendt er Venstres Louise Høgh, der er formand for SIK-udvalget – sundhed, idræt og kultur – en ligeså varm fortaler for, at man værner om elitemiljøet (læs andetsteds).

 

 

————–

Banerne 7+8 er lukket land: Men træn bare på bane 6

 

Folkeskole-elev kan træne side om side med eliteidræts-eleverne

 

Laura Vedel Larsen svømmer i Swim Team Neptun, hvor hun har Morten Aurvig Lystlund Brøndum som cheftræner.

Han er også træner for eliteskole-eleverne fra Nørrevang og Randers Reaskole.

Og så er han svømmetræner i Randers Freja Triatlon, og det giver Laura fra Assentoftskolen mulighed for tirsdag morgen i Water og Wellness at træne ved siden af eliteidrætsskoleeleverne, hvoraf de fleste er klubkammerater fra Neptun.

En mulighed, hun i første omgang ikke havde, fordi hun går på den forkerte skole – Assentoftskolen.

Vil man have adgang til eliteidrætsskolerne i Randers, skal man gå på enten den kommunale eliteidrætsskole Nørrevang eller på idrætslinjen hos Randers Realskole.

Men nu kan Laura komme til morgentræning. Og stadig som elev på Assentoftskolen.

Jo, det er rigtigt nok, for triatleterne træner i lighed med eliteidrætseleverne også tirsdag morgen i W og W.

Eliteidrætseleverne – en enkelt fra Nørrevangskolen og otte fra Randers Realskole – har eksempelvis banerne 7+8, men ved siden af de ni svømmere – på bane 6 – træner så triatleterne.

Og her kan Laura, med Freja-træner Brøndums accept, hoppe i og til Neptun-træner Brøndums store glæde træne.

Om hun må det?

Selvfølgelig – for afgørelsen træffes af Freja-, Neptun- og eliteidrætsskolesvømmetræner Morten Aurvig Lystlund Brøndum.

”Det er blevet sådan, at jeg skal spørge mig selv, om Laura må træne ved siden af i Frejas bassindel – men først og fremmest er det jo blevet sådan på baggrund af visionært samarbejde mellem formændene og bestyrelserne i de to klubber. Og ang. Laura, selvfølgelig må hun det. Hun er et meget stort talent og en af vore allerbedste i Neptun, og da der er plads i bassinet, er det da en oplagt mulighed og positivt med noget samarbejde på tværs mellem Neptun og Freja. Det er et samarbejde begge parter nyder godt af og deriblandt nu Laura,” siger Brøndum, der endda har plads til flere i det våde element på Viborgvej.

Den hjælpende hånd fra samarbejdet mellem Randers Freja Triathlon og Swim Team Neptun er bestemt en positiv udvikling for Laura og hendes ambitioner, men der går måske andre rundt på kommunale skoler med samme ønske. Så Brøndums fornuftige og udefra set geniale tilgang til denne sag løser vel ikke det principielle problem, da der næppe er ubegrænset plads på eliteidrætsskolernes forskellige hold.

 

———–

 

Eliteidræt skal være mulig for elever fra alle skolerne

 

Udvalgsformand vil se på sagen

 

Vil unge idrætsudøvere på eliteidrætslinjen i Randers, er det et krav, at de går på enten den kommunale eliteidrætsskole Nørrevangskolen eller på Randers Realskole, der med 1.215 elever er landets største privatskole, hvor man betaler 1.500 kroner om måneden i 11 måneder årligt pr. elev.

Eleverne fra de to idrætslinjer træner sammen, og omkring svømning handler det om ni svømmere – én fra Nørrvang og otte fra Randers Realskole.

Som omtalt andetsteds kan Laura fra Assentoftskolen ikke umiddelbart komme til at træne sammen med de andre otte, hvoraf flere er hendes klubkammerater fra Swim Team Neptun.

Der er plads til Laura i bassinet i Water og Wellness.

Men Laura går på den forkerte skole.

Avisen har forelagt sagen for folkeskolelæreren Steen Bundgaard, der er formand for skole- og uddannelsesudvalget i Randers Kommune.

Bundgaard vil se på sagen.

”I det omfang, der er nogle grupper af elever, der gerne vil dyrke eliteidræt, vil vi se på de konkrete muligheder for at imødekomme et sådant ønske,” siger Bundgaard

 

Muligt for de, der gerne vil

Bundgaard er altså positiv, men derfra til ændringer er nok langt.

”Det er min politiske intention, at eliteidræt skal være mulig for de elever, der gerne vil og dermed elever fra alle kommunens skoler,” siger Bundgaard, der kender folkeskolen indefra.

”Vi arbejder for et skolevæsen, der på en gang tilbyder støtte til de elever, der har brug for det og samtidig giver de dygtigste mulighed for at blive udfordret og udvikle sig,” siger Steen Bundgaard, der selvfølgelig gerne ser, at folkeskolen er det naturlige førstevalg for kommunens børn.

Kan du og måske flere i byrådet ikke være bekymret for, at privatskolerne får en – måske utilsigtet – fordel, når det nu ikke er muligt for eleverne at bevare tilknytningen til egen distriktsskole og samtidig være en del af eliteidrætsmiljøet i Randers?

”Vi vil bestemt gerne have, at folkeskolen er et naturligt førstevalg, og det er heldigvis også tilfældet for langt over 8.000 elever. Så jeg tror ikke, at kendsgerningen, at der findes eliteklasser på Nørrevangskolen, får nogen til at vælge privatskolerne,” siger Steen Bundgaard.

 

 

 

DET SPURGTE VI BUNDGAARD OM

Er det i orden, at man som ungt idrætstalent skal skifte skole og rykkes op fra et sikkert miljø for at kunne komme til bl.a. morgentræning og et par timers ugentlig tværfaglig undervisning, som de får på Randers Kommunes to eliteidrætsskoler?

Kan de unge talenter ikke blot tage til idrætstimerne, foredragene med mere i elite-idrætsskolens regi – og så bevare skolegangen og omgangen med vennerne hjemme i lokalsamfundet?

Det var nogle af de spørgsmål, vi stillede den socialdemokratiske udvalgsformand.

Svaret har han (se andetsteds) og oplyser, at han vil se på konkrete muligheder for at imødekomme ønsker fra elever, der gerne vil eliteidræt, men ikke vil skifte skole.

 

Billedtitel – eliteidræt

Billedtekst Steen Bundgaard: Eliteidræt skal være mulig for de elever, der gerne vil – også elever på vore mindre skoler i byerne omkring Randers

————————————-

 

Nørrevang med én svømmer:

 

Nej til at åbne op for morgentræning

 

Nørrevangskolen med én svømmer på idrætslinjen vil ikke have breddeidræt til morgentræning

 

Jeppe Allerslev Thomsen, afdelingsleder på eliteidrætsskolen Nørrevangskolen i Randers, vil ikke åbne op for morgentræning for andre skoler, der ikke har Team Danmark-linje.

Laura Vedel Larsen, Neptun-svømmer og elev på Assentoftskolen, og eventuelle andre kan derfor ikke deltage i Eliteidrætsskolernes morgentræning og forbedre sig i Water og Wellness i Randers, selvom de gerne vil.

Det siger han rent ud og klokkeklart.

Det skal lige bemærkes, at de to eliteidrætsskoler i Randers Kommune p.t. har tilsammen ni svømmere i elevkredsen – otte går på Randers Realskole og en enkelt går hos Jeppe på Nørrevangskolen.
”Vi åbner ikke op for morgentræning, da vi vil have kvaliteten høj. Der er plads på Eliteidrætsskolen, hvis ansøgeren er kvalificeret, men vi vil ikke have breddeidræt til morgentræning. Det må skolerne selv lave med deres egne trænere,” forklarer Jeppe Allerslev Thomsen, der i næste skoleår på Nørrevangskolen har ca. 65 elever fra 7.-8.-9 klasse.

P.t. har man ikke elever i 10. klasse, men én enkelt har ansøgt til næste år.

”Når man dyrker eliteidræt, bliver man dedikeret og vokser med opgaverne og bliver typisk derved uddannelsesparat. Det bliver de typisk på eliteidrætsskolen,” anfører Thomsen.

Og forklarer så, hvorfor eliteidrætsskolerne landet over har set dagens lys.

”De er lavet i samarbejde med Team Danmark for at skabe elitemiljø med eksperter omkring eleverne. Idrætsklasserne i Team Danmarks elitekommuner er et vigtigt led i at skabe optimale vilkår for talentudviklingen i dansk elitesport.”

 

Ikke kun træning

På Eliteidrætsskolen er det vigtigt, at det ikke kun handler om træning.

”Vi udvikler atleterne, så de bliver oplært i mange facetter af træningen. Eleverne bliver guidet i, hvordan de hurtigt bliver klar til næste træning, hvornår man må træne, og hvornår man ikke må, hvorfor uddannelse er vigtig og hvordan man planlægger sin tid optimalt. Forældrene bliver uddannet til at hjælpe deres børn. Og eliteidrætseleverne skal kende til de nøglepersoner, der er vigtige for dem og vide, hvorfor de er vigtige,” siger Nørrevangskolens afdelingsleder, der gør meget ud af at påpege, at miljøet er altafgørende for at skabe topatleter.

 

Ikke et krav – men et tilbud

Jeppe Allerslev Thomsen har været skeptisk for deltagelse i denne artikel.

”Når din artikel handler om morgentræningstilbud for elever på almindelige skoler, kan man frygte, at det bliver bredden, vi kommer til at træne og ikke eliten. Jeg har været orienteret omkring en af de elever, du hentyder til, og her handler det mest om problemer med transport. Men det handler om elitemiljøet – den tavse viden, der foregår blandt eleverne. Altså det at være i et elitemiljø.” siger Jeppe Allerslev Thomsen.

Og så gør han opmærksom på, at det jo er frivilligt, om man vil søge eliteskolen eller ej.

”Det er ikke et krav at gå på eliteidrætsskolen, men et tilbud. Flere skoler laver også fodboldskoler, hvilket er fint. Dog er det vigtigt at understrege, at det intet har med elite at gøre,” lyder det fra Jeppe Allerslev Thomsen.

 

——–

270 elever til morgentræning på privatskolen

 

Landets største privatskole har 120 med højt idrætsligt niveau

 

Hvor det var svært at trække elevtal ud af afdelingsleder Jeppe Allerslev Thomsen på eliteidrætsskolen Nørrevang, var der ingen slinger i valsen efter henvendelsen til Randers Realskoles udviklings- og souschef Christian Møller.
16 timer efter henvendelsen til Møller var der gevinst og svar.
Jo, Randers Realskole er med 1.215 elever landets største privatskole.
270 elever fra 7.-10. klasse deltager i morgentræning.
Heraf er de ca. 120 “rigtige Team Danmark-elever” med højt idrætsligt niveau og indstilling
De øvrige har en elitær indstilling og VIL deres idræt, men er p.t ikke på allerhøjeste niveau.
Randers Realskole får hvert år ca. 54 nye elever i 10. klasse og ca. 80 nye hvert år i 7.-9. klasse.
Der er fire timers træning pr. uge i skoletiden.
Det koster intet at gå på idrætslinjerne, men 1.500 om måneden for at gå på skolen – gældende for alle elever, uanset om de dyrker idræt eller ej.
Langt de fleste af eleverne på idrætslinjen er fodbold- og håndboldspillere – henholdsvis 129 og 57.

Billedtitel – 270 elever
Billedtelkst:

Randers Realskoles udviklings- og souschef Christian Møller – har ca. 270 elever til morgentræning på landets største privatskole, der i august tager bygningen i baggrunden i brug – samtidig med, at man fejrer skolens 150 års jubilæum

 

 

RANDERS REALSKOLES TILBUD

Træningsmiljø for eliteidræt
Elite- og talenttræning for 7. -9. klasse

For at fremme og forbedre mulighederne for idrætstalenter i 7.-9. klasse har Randers Realskole et udvidet samarbejde med Team Danmark, Randers Ungdomsskole, Randers Kommune samt lokale idrætsklubber. Det indebærer blandt andet, at skolen forbeholder et mindre antal pladser i 7.-9. klasse til elever med specielt sportsligt potentiale.
Formålet er at give seriøse idrætstalenter mulighed for at udvikle sig yderligere på det sportslige område samtidig med, at de også udvikler sig fagligt, socialt og personligt. Disse elever har ofte svært ved at få dagligdagen til at ”gå op” i forhold til venner, lektier og sport.

Randers Realskole har to typer træningsmiljøer: Talenttræning og elitetræning.

Talenttræning;

Der er tale om ekstra træning i op til fire lektioner pr. uge i skoletiden. Et modul, hvor klassen normalt har obligatorisk idræt og et modul ved siden af.

Denne ekstra træning vil blandt andet bestå af fysisk træning, koordination og bevægelse samt skadesforebyggende træning – kombineret med træning umiddelbart efter skoletid.

I modsætning til elitetræning kan man ved talenttræning blive i egen klub.
Det er vigtigt at slå fast, at deltagelse i såvel talenttræning som elitetræning kræver, at man arbejder målrettet med sit skolefaglige arbejde.

 

Elitetræning med tæt klubsamarbejde

Randers ElitesportsCollege har lavet et “strategisk” samarbejde med eliteklubberne i fodbold og håndbold.

For de mest “elitære” inden for håndbold og fodbold bliver der arrangeret ekstra træning tirsdag og torsdag morgen – fire lektioner i skoletiden. Klubtrænere fra Randers FC, Randers HK, Randers HH og pigefodboldklubberne i Randers forestår træningen, og hvis man ikke allerede spiller i en af de nævnte klubber, skal man skifte hertil.

(Kilde: Randers Realskole)

 

 

——-

 

Eliteidrætsklasser:

 

Vejen til succes og verdensklasse

 

Afdelingsleder: Eliten har bedst grobund i eliteidrætsklasser

 

Jeppe Allerslev Thomsen, afdelingsleder på eliteidrætsskolen Nørrevangskolen i Randers, der p.t. har 52 elever fra 14 idrætsgrene, er forståeligt nok en endog meget varm fortaler for eliteidrætsskoler og Nørrevangskolen.

Den slags klasser er nemlig iflg. Jeppe vejen til succes for dansk idræt.

”Hvis vi skal skabe elite i verdensklasse, så er det, vi laver nu med eliteidrætsklasserne, vejen til succes. Det skal vi bakke op om,” lyder det fra Thomsen, der i korrespondance med avisen har gjort meget ud af at forklare alle en eliteidrætsskoles fortræffeligheder.

 

Anderledes skema

Eliteidrætsskolerne har to gange ugentlig morgentræning i sammenlagt fire timer og har desuden fra to til fire tværfaglige timer i ugens løb, hvor idrætstimerne er lavet om til tematimer. Eliteidrætsskolen har ikke valgfag. Baggrunden er at undgå, at eleverne har ekstra mange timer, så i stedet indgår valgfag som er en del af morgentræningen.

Skemaet er bortset herfra ikke anderledes, da eliteidrætsskolen skal opfylde de faglige mål og gennemgå de samme fag, prøver og lovkrav som resten af Danmarks folkeskoler.

Skemaet hos Jeppe er på andre facetter anderledes end i folkeskolerne.

”Vi underviser meget efter, hvad der skaber mening for eleverne. Kan vi undervise i sportselementer, så gør vi det, og vi flytter undervisningen og lektier, hvis elever ikke kan deltage pga. konkurrencer. Dog skal det siges, at alle lovkrav overholdes, for vi ved godt, at meget få eliteidrætsaktive kommer til at leve af det. Det er derfor vigtigt, at vores uddannelse/skolegang er prioriteret højt. Det er den, når vi kan tilpasse den efter eleverne.” siger Jeppe Allerslev Thomsen og henviser til, at meget forskning har fundet frem til, at det er i eliteidrætsklasser, eliten har bedst grobund, men også får højt karaktergennemsnit

”Husk på, at dette er Randers Kommunes fælles Team Danmark-projekt. Alle skoler vil deres elevers bedste, og da vi er “specialskole” inden for eliteidrætselever, vil skolerne naturligvis anbefale os for deres potentielle eliteidrætselever,” mener Jeppe Allerslev Thomsen.

 

 

———————-

 

SIK-udvalgsformand:

 

Vi skal værne om elitemiljøet

 

Louise Høgh forstår problematikken, men…..

 

Louise Høeg, der er formand for SIK-udvalget, Sundhed- Idræt- og Kultur, forstår godt, hvis en ung talentfuld idrætsudøver har et ønske om at deltage i eliteidrætsskolernes morgentræning, men ikke ønsker at skifte skole.

For ønsker en ung idrætsudøver at deltage i morgentræning og tematræning, skal pågældende gå på enten Nørrevangskolen eller Randers Realskole.

Louise Høeg har også forståelse for, at nogle unge aktive og måske også forældrene af den ene eller anden grund ikke ønsker eller har mulighed for at vælge en af de to omtalte skoler, men stadig har et ønske om at deltage i morgentræningen.

Men….

 

Det særlige miljø

Louise Høeg vil værne om elitemiljøet.

”For på en eliteidrætsskole er der jo ikke “bare” morgentræning, men der er også ugentlig temaundervisning samt tværidrætslige temaer i andre fag, og dertil ikke mindst det helt særlige miljø, det skaber, når man går i skole med andre, der er lige så dedikerede til sin idræt som en selv,” siger Venstre-politikeren,

Og så til den med at værne om elitemiljøet og frygten for at miste elevsøgning, hvis man åbner dørene mere end nu og lader elever udefra komme ind.

”Jeg tror, vi skal værne om elitemiljøet på eliteidrætsskolen, hvor man jo har en stor viden om det at udvikle talenter samtidig med, at man har fokus på det hele menneske. Et miljø, hvor faglighed, fællesskab og sport går hånd i hånd og som kan blive udfordret og miste elevsøgning, hvis der åbnes op for, at man kan deltage udefra,” mener Louise Høeg.

 

En stor fordel at gå på eliteidrætsskole

Louise Høeg påpeger, at et ungt talent sagtens kan komme på medaljeskamlerne, selvom pågældende ikke har gået på eliteidrætsskole.

”Der er ingen tvivl om, at det er en stor mulighed for et ungt talent at gå på en eliteidrætsskole, men man kan jo stadig komme højest på taburetten, selv om man ikke har gået på en eliteidrætsskole,” siger Louise Høeg og henviser til, at der i æøegHøegRanders Kommune også er et flot udbud af ungdomsuddannelser, der giver gode muligheder for idrætstalenter til at dyrke deres idræt på et højt niveau samtidig med, at de får en ungdomsuddannelse.

Som udgangspunkt ser udvalgsformanden det kun som noget positivt, at Randers Kommune har mange dygtige unge mennesker, som er målrettede med deres talent og ønsker at fokusere på deres idræt.

Og Louise Høeg kalder Randers heldig, da man har to eliteidrætsskoler – en kommunal (Nørrevang) og en privat (Randers Realskole).