Et omstridt boligbyggeri på Bojesvej i Randers-bydelen Vorup blev i går vedtaget af byrådet i sin endelig form.

46 rækkehuse i højest 2-3 etager og 4 rækkehuse i højst to etager bliver der mulighed for at bygge efter at byrådet vedtog en ny lokalplan for området.

Bojesvej ligger i tæt afstand til Gudenåen og Vorup Enge og lokalplanen stiller derfor krav til blandt andet facadematerialer og tagudformning på de nye boliger. Det er for at sikre, at ny bebyggelse i videst mulig omfang får en sammenhæng med omgivelserne og den øvrige bebyggelse i området.