Randers Kommune har som forsøg brugt eksterne ejendomsmæglere til at sælge kommunes erhvervsjord i godt et år, og nu bliver ordningen gjort permanent.

Det besluttede byrådet i går. Samtidig er det vedtaget at udvide ordningen, så den nu også gælder salg af storparceller til boligformål.

Ordningen er indført for at øge synlighed og salg af kommunens erhvervsgrunde.

Når Randers Kommune ønsker at sælge en grund, er det lovpligtigt at den bliver sendt i udbud. Samarbejdet med ejendomsmæglerne gælder således kun i forhold til de grunde, der ikke bliver solgt i forbindelse med det lovpligtige udbud.