Patricia Højbo har på kun halvandet år revolutioneret det danske landskab med sin kostomlægningsfilosofi. Nu er hun også startet i Norge, Sverige, Danmark og USA

 

4.300 danskere har allerede overgivet sig til Det fede liv hos Patricia Højbo og flere er på vej. Det fede liv er en kostomlægningsfilosofi, der sørger for at man ikke ved streng kur, men med moderat kostomlægning, kan lægge det overvægtige liv bag sig. Metoden gør også at mange i samråd med deres læge kan lægge smertestillende medicin på hylden – ja endda insulin, er der en del der efterlader i køkkenskabet for at leve Det fede liv.

“Jeg siger ikke, at jeg kan kurere for eksempel diabetes, men jeg kan bare se, hvad den her kostomlægning gør for folk og hvis man kan dæmpe sine symptomer så er det vel ligegyldigt hvad man kalder det”, siger Patricia Højbo.

Hun var, indtil for 20 år siden, selv ramt af overvægt og havde svært ved at komme ud af den dårlige livsstil.

“Jeg prøvede mange kure og talte kalorier – men det eneste det gjorde, var bare at jeg efter endt kur tog det hele og lidt til på. Indtil jeg en dag besluttede mig for at gøre det modsatte – altså spise mere fedt”, siger hun.

Og så tabte hun sig – og holder vægttabet. Og har smidt medicinen mod fibromyalgi, diabetes, stofskifte og smertestillende.

 

 

Livsstilsændring går sin sejrsgang

At være træt, ramt af smerter eller autoimmune sygdomme eller at have for mange kilo på sidebenene er hverdagen for stadig flere mennesker. Patricia Højbo har en vej ud og det har mange fundet ud af.

Det var et langt liv med modediæter – sygdomme som fibromyalgi, lavt stofskifte og diabetes 2 samt tarmproblemer, hudproblemer og overvægt, der fik Patricia Højbo til at tænke i andre baner. Hun trænede syv dage om ugen ellers fik hun dårlig samvittighed. Hun levede nogle gange på kun 800 kalorier om dagen, men lige meget hjalp det.

“En dag besluttede jeg mig for at gøre det modsatte – jeg skar de hurtige kulhydrater væk som brød og pasta, og satte mit fedtindtag op, som mere fløde og bacon, og pludselig tabte mig helt vildt. Jeg kunne endda slippe for at tage medicin. Jeg blev rask”, fortæller en glad og frisk Patricia Højbo fra lokalerne i Elite Sports College ved Arena Randers.

Hun er gået fra kun at være sig selv til nu at have 12 mentorer med sig på den rejse, der får flere og flere passagerer. En del svenskere, grønlændere, nordmænd og amerikanere har alle været på kursus hos Patricia Højbos “Det fede liv” og flere og flere får øjnene op for denne metode, der i bund og grund er meget enkel. Det handler om at afbalancerer hormoner og få kroppen i balance. Det handler om at skabe balance i kroppen af mineraler og vitaminer og så kommer resten stort set af sig selv.

Da Patricia Højbo havde tabt sig og var blevet rask, rygtes det hurtigt. Hun prøvede metoden af på sin far, der tabte 12 kilo på tre uger, og han fik det langt bedre. Nu hjalp hun personer i sin omgangskreds, men snart var der ikke timer nok i døgnet, og hun måtte tænke anderledes og satte det i system.

“Jeg åbnede kontoret her i Randers, og det er vores hovedkontor for det er her, det hele er startet. Men vi har også en stor afdeling i København med kontor og mentorer, og så har jeg en lejlighed derovre, så jeg kan være der, når der er behov for det”, fortæller Patricia Højbo.

Som hun sidder der på den anden side af bordet, er det svært at forestille sig at denne kvinde – fyldt med energi – og slank som en model, har været overvægtig og syg. Men det er hvad livsstilen gør ved folk, siger hun og smiler. Når man bliver fri for symptomer og taber sig forandrer ens psyke sig – man bliver gladere og får mere overskud – man får mere energi og sover bedre. Og som hun siger: Man kan ikke være lykkelig i en ulykkelig krop!

“Som det var dengang, orkede jeg ikke resten af livet, men nu kan jeg klare det hele, og jeg er selvfølgelig glad for at det går godt med min forretning, men mest af alt er jeg glad for at hjælpe rigtig mange mennesker”, siger Patricia Højbo.

 

Breder sig

Langsomt spredte rygtet sig til andre byer og Patricia er startet op i Aalborg, Aarhus, Kolding og så København. Siden er rygtet spredt sig til Norge, Sverige og Grønland.

“De har udsolgt af græsk yoghurt i Grønland”, griner Patricia.

“Det er faktisk rigtigt, det er helt vildt”, griner hun.

Også USA har netop afsluttet det første kursus – her hedder kurset “Back to basic” og lige så stille går rygterne rundt i verden.

“Jeg reklamerer ikke rigtig for Det fede liv, men rygtet spredes fra mund til mund. Det er godt nok et chok, at det går så hurtigt. De fleste kommer i forhold til et vægttab, og finder så ud af, at de får det godt. Jeg tror, det er fordi vi spiser helt almindelig mad – vi tilsætter lidt og fjerne lidt – det bliver nemt og overskueligt, men vi dræber sukkermonstret for det må ikke være maden, der styrer os. Og så skal vi spise, når vi er sultne – ikke når en eller anden kur siger, vi skal. Det kan kroppen ikke finde ud af”.

Kursisterne slipper ud af deres madfængslet og slipper af med skavanker, sygdomme og overvægt.

“Jeg havde en kursist, der efter få uger kunne slippe sin diabetes medicin og lægerne kunne ikke finde ud af, hvad der var sket. Men det er jo en god bivirkning”, fortæller Patricia.

Hun vil dog ikke og må ikke sige, at livsstilsændringen helbreder, for det skal man passe på med – det er noget lægerne har patent på her i landet, men hun kan dog trække på erfaringerne med sit eget liv og alle de personer, der allerede har været på kursus hos Det fede liv.

“Og så hører jeg mange sige – hvorfor har jeg ikke gjort det her noget før. For eksempel diabetikere folk med maveproblemer, refluks og folk på smertestillende medicin. Men det er meget enkelt. Vi går ind med kosten og dæmper inflammation, og afbalancerer hormonerne som er grunden til rigtig mange sygdomme og skavanker”.

På hjemmesiden patriciahoejbo.com kan man læse beretninger fra folk, der er blevet hjulpet ud af madfængslet og sluppet af med skavanker.

 

Forskellige forløb

Vælger man et kursus hos Det fede liv, bliver man holdt i hånden under hele forløbet med daglig kontakt og opdateringer. Man kan vælge mellem to kurser – ét hvor man er i gruppeforløb og ét, hvor man får individuel coaching.

Hvis man en gang for alle har mod på at ændre sit liv, med alt hvad der dertil hører – få den energi man altid har drømt om, mindske sine symptomer på livsstilsygdomme herunder diabetes, både type 1 og 2, opnå varigt vægttab – så let som ingenting, kan man vælge et kursus på seks uger. Her bliver man holdt i hånden, guidet og vejledt alle sine vågne timer.

Eller man kan vælge et one-to-one coaching som er et personligt forløb med Patricia.

Man kan også vælge one-to-one coaching, der strækker sig over seks uger, for dem der vil have Patricia helt for sig selv.

Derud over afholder Patricia også gratis foredrag over hele landet med henblik på at starte i et forløb.

Men hvorfor er det her blevet så stor en succes? – det er meget enkelt, fortæller Patricia Højbo.

“Hvis du har levet et helt liv i ubalance er det svært at forestille sig at det kan være anderledes. Men ved at ændre kosten meget simpelt – opdager folk, at det faktisk ikke er svært at tabe sig – og du får det bedre. Hvis vi giver kroppen næring, så kan den altså meget selv. Den har en evne til at helbrede sig selv, hvis den får kærlighed. Kroppen kan selv hvis den bliver budt de optimale betingelser.

Og det er derfor Det fede liv har fået så stor succes. Fordi vi hjælper kroppen på vej. Men også fordi vi holder folk i hånden hele vejen 24 timer i døgnet”, fortæller hun.

“Vi er vant til at lide når vi er på slankekur, vi er vant til at skulle undvære og så har vi jo alle prøvet alverdens ting som gang på gang er endt op med at være et nederlag.

Når kroppen er blevet frarøvet næringsstoffer og energi for en stund, kan vi ikke længere begvare kontrollen og vi ender op med at spise alt hvad vi kommer i nærheden af – og tager alt vi har tabt på igen, og mere til. Det gør man ikke i det fede liv”, pointerer Patricia Højbo.

 

Nyeste forskning

Hvem, er hun så – denne kvinde der nærmest er blevet en guru for mange mennesker her i Randers.

Patricia Højbo er uddannet grafiker – efter sin livsstilsændring for 20 år siden, har hun studeret alt om kroppen og ernæring. Lige fra biologi til kemi og fysik.

“Jeg er den tykke dreng med briller, der sidder lørdag aften med en pose flæskesvær og læser om den nyeste forskning”, griner hun.

“Det startede med, at jeg læste alt om sygdom og kost, da jeg besluttede mig for at ændre mit eget liv. Jeg læser af ren interesse. Jeg tog det, jeg kunne bruge og supplerede med noget andet. Så Det fede liv er baseret på forskning. Alt den læsen har givet mig en ballast til at vejlede andre”, fortæller hun.

“Og gør at det virker det på alle”, konkluderer hun.

“Selvom vi oplever at mange kursister tvivler, når de starter, fordi de netop er vant til nederlag, og sidder de med den overbevisning at deres kroppe er helt unikke og at selvom det virker på andre, så virker det ikke på dem. Men de oplever hurtigt at kroppen ikke er så unik igen – og hvad der virker på andre virker på dem selv også. Den største forskel er nemlig den måde vi har levet vores liv på. Men kan man spise sig syg og overvægtig kan man også spise sig rask og slank”.

 

Og et forløb hos Patricia er ikke dyrt, selvom man skal ud og købe lidt andet ind, end man måske er vant til. Dog spiser man også helt almindelig mad som findes i butikkerne

Faktisk kan det lade sig gøre at spare 2500 kroner over seks uger på madbudgettet, fordi der ikke lige ryger en plade chokolade til 25 eller en liter is til 30 kroner ned i kurven.

———-

Man kan gå ind på Patriciahojbo.com og læse alt om de forløb, der findes her i Randers.

Her findes også opskrifter på både morgenmad, frokost, aftensmad, tilbehør og lækre kager og desserter og brød.