I forbindelse med nedrivningen af Kærsmindebadet i Randers flyttede de såkaldte daghaver til en placering på Blommevej i Randers.

Her er haveejerne i Blommehaven, som det nye sted hedder, stødt på flere problemer.

I efteråret og hen over vinteren har der i våde perioder stået klart vand i en del af haverne.

Forvaltningen i Randers Kommune foreslår derfor, at der etableres bedre dræningsforhold i Blommehaven.

Det vil koste 200.000 kroner, og det forslås at pengene tages fra bevillingen til nedrivning af Kærsmindebadet.