I forbindelse med ransagning på en adresse i Allingåbro blev en 37-årig kvinde onsdag kl. 18.00 sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da der blev fundet en mindre mængde narkotika på stedet.

Også på en adresse på Infanterivej i Randers fandt politiet i går ulovlige stoffer. Her drejede det sig om en mindre mængde dopingmidler. En 38-årig mand blev derfor sigtet for besiddelse af ulovlige dopingmidler, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.