Pædagog, lærer, sygeplejerske og psykomotorisk terapeut er på ønskelisten hos mange uddannelsessøgende. Det viser tallene for søgningen i kvote 2 til VIAs uddannelser i Randers, hvor fristen udløb fredag kl. 12.00.

Der er dog sket et fald i forhold til sidste år.

I år har 843 søgt ind på Via i Randers i kvote 2. I 2018 var tallet 1041.

Ansøgere, der drømmer om at blive optaget på en videregående uddannelse gennem kvote 1, skal søge inden den 5. juli.

Derfor er det først til sommer, at VIA får overblik over årets samlede antal ansøgninger.