Onsdag eftermiddag ved 16-tiden opstod der ildebrand under Sundhedscentret ved Thors Plads.

Det var en bil, der holdt parkeret i parkeringskælderen under Sundhedscentret, der brød i brand. Det oplyser Østjyllands Politi.

Brand og Sikkerhed rykkede hurtigt og fik slukket branden, inden flammerne kunne brede sig.

Det er fortsat uvist, hvad der var årsag til branden.