Nu sker der omsider noget med den såkaldte ”Shell-grund” ved Randers Havn.

Grunden på Havnegade 7 har stået tom og ubenyttet i flere år.

Men i år godkendte Randers byråd, at kommunen køber grunden af ejeren DCC Energi, der driver Shell stationerne i Danmark.

Den samlede pris er 2,2 mio. kr.

Forvaltningen går nu i gang med forslag til, hvordan grunden kan blive forskønnet.

-Grunden ligger centralt i forhold til “Byen til Vandet” og er et oplagt sted at styrke den positive opmærksomhed omkring midtbyen, siger borgmester Torben Hansen.