Klar til historiens andet stævne med deltagelse af de fire randrusianske bokseklubber

 

BK Thor havde stor succes som stævnearrangør, da klubben i slutningen af februar med hjælp fra bl.a. byens tre øvrige bokseklubber stablede hele 13 kampe på programmet, der havde lokket mere end 500 tilskuere til boksning på Nørrevangskolen.

Nu er det så Randers Atlet Clubs tur til at stå som stævnearrangør – m ed gratis adgang lørdag eftermiddag i Dronningborghallen, hvor man satser på 12-13 kampe.

Ved redaktionens slutning havde Randers AC, BK Thor og Combat Boxing tilsammen matchet otte kampe, mens man har fået hjælp fra udenbys klubber til to kampe uden randrusiansk deltagelse.

Og så håber man på et par kampe eller tre mere.

”Vi vil gerne have vore egne Villiam Westergaard og Sebastian Løber Hoe i ringen, og så håber vi, at også Randers Bokse- og Motionsklub kan bidrage med en enkelt bokser og kamp,” siger matchmaker Gotfred Hinrup fra RAC og hentyder til RBM-problemer med at finde modstandere til egne boksere.

Hele samarbejdskonceptet går ud på, at hver enkelt klub selv finder modstandere til klubbens egne boksere, og BK Thor og RAC stiller med tre kampe, mens Combat Boxing kommer med to grydeklare kampe.

I RBM har Peter Holst problemer.

”Vi vil gerne bidrage og gerne have Vitalius Liasko og Mantas Montvila i kamp, men…”

”Ingen vil møde Vitalius. Jeg har prøvet i de første 20 klubber, men ingen vil møde ham. Og omkring Mantas, så skal han bokse fredag aften i Kolding,” forklarer Peter Holst, der i Koding sender Mantas fra Litauen op mod Mykola Piddubnyy fra Ukraine, der ifølge Peter Holst ikke er at forveksle med den ukrainske bokser ved navn Nikolay Piddubnyy, der ved stævnet på Nørrevangskolen knock-out-besejrede debuterende Mikkel Strand fra Combat Boxing i Randers.

 


Programmet i Dronningborghallen

Følgende kampe er klar (tilfældig kamprækkefølg):

Letmellemvægt: Kasper Mørk, RAC-Mark T. Højfelt, Galten.

Supersværvægt: Bjørn Holm Nielsen, RAC-Mirja Gubisa, Olympia Odense

Letsværvægt: Rasmus Kallesøe, RAC-Jonas Søgreen, Olympia Odense

Letvægt: Oliver Lykke, Hornslet-Simon Hald, Hadsund

Bantamvægt: Benjamin Frandsen, Løgstør-Konz Majuez, Hadsund

Bantamvægt: David Shephard, Combat Randers-Markus Sølund, Olympia Odense

Weltervægt: Stefan Pedersen, Combat Randers-Malte Bjerregaard, Wedala

Letvægt: Viktor Andersen, BK Thor-Jack Jensen, Olympia Odense

Letvægt: Jarid Rostami, BK Thor-Muhammed Anmadi, Hornslet

Letsværvægt: Rune Blåbjerg, BK Thor-Kristian Kristensen, Thisted

Desuden arbejder Randers AC til det sidste på at skaffe modstandere til Villiam Westergaard og Sebastian Løber Hoe, mens Randers Bokse- og Motionsklubs træner Peter Holst vil forsøge at få matchet Vitalius Liasko.

 

 

 

Flot sølv til RAC-talent

Randers Atlet Club arbejder på højtryk for at skaffe modstandere til Villiam Westergaard med syv kampe på bogen og til Sebastian Løber Hoe, som er klar til at debetere ved det store boksestævne hos Randers AC i Dronningborghallen på lørdag.

RAC vil nemlig gerne præsentere Villiam i ringen efter en flot indsats ved Hvidovre Box Cup, hvor Villiam kom i finalen, men her blev besejret af den engelske mester Zack Gibbons, der har haft en håndfuld kampe mere end Villiam