I Randers Kommune har Miljø- og teknikudvalget besluttet at sende et forslag til kollektiv trafikplan for kommunen i høring.

Planen sendes i høring fra i morgen og til 30. april.

Ifølge forvaltningen får langt de fleste byer en forbedret service med trafikplanens omlægninger.

Men der er 13 byer i Randers Kommune, der får færre busafgange end i dag og syv byer, der helt mister busbetjeningen.

I Randers er det planen at halvere antallet af bybuslinjer fra de nuværende 10 til fem nye linjer.

Generelt set vil omlægningen ifølge forvaltningen give en bedre betjening af Randers by, men nogle kunder vil fx opleve at de får længere til bussen.