Den 1. juli træder reglerne om obligatorisk læringstilbud til alle 1-årige børn med bopæl i udsatte boligområder i kraft.

I Randers Kommune er der to udsatte boligområder, hvor der er i alt tre børn i alderen 1-2 år, der ikke er indskrevet i et dagtilbud. Det er i Jennumparken og Glarbjergvej-området.

På mødet i denne uge skulle Børne- og familieudvalget beslutte hvor det obligatoriske læringstilbud i Randers Kommune skal placeres.

Det bliver dog ikke i nordbyen, men i Vorup Vuggestue.