Energiselskabet Verdo i Randers  vil betale 235 mio. kr. tilbage, som virksomheden har overfaktureret sine 13.000 varmekunder for.

Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse.

Tilbagebetalingen sker ved, at Verdo de kommende tre år reducerer varmeprisen for virksomhedens kunder for samlet 235 mio. kr.

»I bestyrelsen ligger det os meget på sinde, at der ikke stilles tvivl om vores ståsted som et forbrugerdrevet selskab. Vi har derfor besluttet at påbegynde en tilbagebetaling af pengene hurtigst muligt,« siger bestyrelsesformand i Verdo, Torben Bonde.