I aften indleder de to østjyske baskethold Randers Cimbria og Bakken Bears deres kamp om at booke en plads til årets DM-finaler.

Den første kamp spilles i Vejlby-Risskov Hallen.

Cimbria og Bears har allerede mødt hinanden fire gange i sæsonen, og det er endt med tre sejre til bjørnene og en til Cimbria.

Bakken Bears, der vandt grundspillet, er da også favorit til at spille sig i finalen.

DM-semifinalerne spilles bedst af fem kampe.

I den anden semifinale mødes Horsens og Næstved.