Uden at klubben selv var i kamp blev presset i aftes øget på Randers HK i kampen for at overleve i kvindernes håndboldliga.

I Randers HK`s pulje vandt Aalborg 29-24 på udebane over Skanderborg, og Ajax København tabte stort hjemme til Silkeborg-Voel, der vandt hele 33-18.

Randers HK er sidst i puljen, og er nu i første omgang tvunget til at vinde kampen mod Ajax på lørdag.

Herefter venter onsdag i næste uge en kamp på hjemmebane mod Aalborg.

Det hold, der slutter sidst i puljen, skal møde et hold fra 1. division om en plads i håndboldligaen