Som følge af sagen, hvor Verdo har opkrævet for meget af varmekunderne i Randers, skal vand- og varmeforsyningen i Randers tilbage på kommunale hænder. Det mener Velfærdslisten.

Således skal byrådet tage stilling til, om muligheden skal undersøges, lyder et forslag fra listen, der behandles på byrådsmødet den 29. april.

– Byrådet bør hurtigst muligt undersøge mulighederne for at få Verdo tilbage under kommunal kontrol, så fokus igen bliver billig vand og varme til byens borgere, siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten i en pressemeddelelse.